Fra asken til ilden.

Da jeg i sin tid forlod min første samlever, var det bl.a. fordi, han kunne finde på at slå.
Vi var meget unge, alt for unge, til det liv vi levede. Vi havde flere jobs begge to. Hus, hund og ny bil da vi var 18 år.
Vi knoklede, og var altid trætte. Kørte tidligt om morgenen, da vi også pendlede mellem Kr.Hyllinge og København.
Så det blev mange timer ude af huset, hver eneste arbejdsdag, og også mange weekender, i de fem år vi boede sammen.
Det sled. Og da vi var unge, og slet ikke i stand til at finde ud, af at løse vores problemer, endte det i skænderier og ballade, og vold.

Jeg forlod ham. Med blødende hjerte. Fordi jeg har så svært ved, at give slip, på nogen jeg har elsket.

9 mdr. efter jeg var flyttet, dukkede Sveik op.
Sveik, som var 14 år ældre end mig. Som var stor som et hus. Som ville beskytte mig med hud og hår. Som kiggede på mig, med sit nedslåede blik under kasketten, som om jeg ikke vidste han kiggede. Som første gang han så mig, lagde sit kort foran mig, blinkede og sagde,
-Hvis du nogensinde får brug for hjælp, så ringer du efter mig.
Næste gang jeg så ham, skulle han lave min bil.
Da han var tjener på et værtshus, var det der, vi skulle mødes dagen før, og aftale sted, tid og om jeg skulle køre, eller om han fandt en anden til det. Han havde nemlig ikke kørekort.
Jeg var ankommet til byen, hvor bilen skulle laves, om fredagen, da min far og hans kone, havde inviteret på spisning, en tur i byen, med alt betalt, og overnatning. Dagen efter skulle bilen så laves.

Jeg trådte ind på Smedekroen, midt på eftermiddagen, sammen med min far for at aftale nærmere med Sveik, om morgendagens auto-service.
Min far havde sagt flere gange på vejen, at han synes at ham Sveik var vildt sød, og at det lige var noget for mig. Og jeg vendte øjne og sagde
- HALLOOOOO jeg er 24.. Hvor gammel er han??
-Nåååh, sådan i starten af 30'erne! Svarede han og ignorerede alle mine argumenter for, ikke at glo på ham. F.eks. det faktum, at han var tjener på et værtshus, hvor han blev ansat, fordi han alligevel altid var der.
Jeg havde jo hørt historierne hjemme over bordet, eftersom min fars kone ejede værtshuset.
Men han var en god mand.. Det sagde de. Og han kunne slå på tæven..
Ha ha. Endnu en grund til, at jeg ikke skulle have ham som min mand.
Hvis jeg var heldig var han 32. Måske 34 år. Så var det i alt fald ikke først i 30'erne mere. Altså 8 eller endda 10 år ældre, drak lidt rigeligt, og sloges.

Ham havde jeg ingen intentioner om at kigge efter.
Nå men nu sad vi her. Ved baren. Sveik serverede det vi bestilte. Far fik sin øl. Sveik kiggede på mig, -Hvad ønsker den unge dame?
-Et glas mælk. Svarede jeg uden at blinke.
- Så gerne, svarede han. Åbnede et skab under disken. Tog en sødmælk ud. Hældte mælk op i et glas. Tog nogle isterninger og ploppede i. Og derefter tog han, oppe fra en hylde, som jeg ikke kunne se, der hvor jeg sad, over baren, en flaske snaps, og hældte en genstand i.
- Værsågod. På huset.

Føj, for den lede.
Men han skulle ikke få mig.
Jeg skålede med min far, og med Sveik, og tog en ordentlig tår.
Føj. Heldigvis kvalte mælken det værste af snapsen.
Vi fik aftalt tid og sted, dagen efter. På Smedekroen kl. 12.00
Far og ham sludrede lidt, og jeg blev da klog på, at fars kone, Jytte, skulle på arbejde, på det værtshus hun var ansat på, Pussycat, i Slagelse.
Far sagde på et tidspunkt i samtalen, at jeg skulle hente dem deroppe om natten, når hun lukkede. De havde kørelejlighed derop.
Jeg protesterer. Kunne overhovedet ikke finde rundt i Slagelse, som er ensrettet i alle mulige og umulige retninger.
Og da slet ikke om natten. Nej ellers tak. Tag I en taxi hjem.
Men nu var Sveik hurtig.
-Jeg lukker her i Høng kl. 02.00. Hun lukker kl. 03.00 i Slagelse. Jeg kører da med dig Lotte, op og henter dem. Du kan bare komme herhen i aften.
Min far havde grebet den i luften. Han sparede en taxi. Jeg kunne ikke komme med flere indvendinger.

Om aftenen hjemme ved min far, gik jeg i bad, og da han boede på to møgkedelige værelser, uden køkken, var det ikke svært, at overbevise mig selv om, da kl. var omkring 20.00, at nu ville jeg luske på Smedekroen, og sidde der og se på hvad Høng havde at byde på, mens jeg ventede på lukketid, og afhentning af far og Jytte...

Da jeg trådte ind, stod Sveik der i baren. Med sin rædsel af en lædervest, og hans flyverkasket.
Jeg gik om på den bagerste side af baren, som var bygget, som en firkantet ø midt i rummet, så man sad på tre sider af bartenderen.
Der var kun nogle få mennesker, trods det at det var fredag. Jeg fik en cola. Nej tak, ikke mere mælk. Jeg skal jo køre. ha ha.
Der kom efterhånden flere og flere. Sveik stillede sig af og til, lige og sludrede med mig. Hvor var det du boede? Hvad var det du arbejdede med? Nåja du var single ikke?
-Jo det kunne jeg bekræfte.
På et tidspunkt kom en af min fars venner ind på værtshuset. Han havde både kone og barn, men havde ved flere lejligheder, også foran hans kone, bagt på mig, det bedste hans mor havde lært ham.
Nu havde han, i en kæmpebrandert, lige hørt fra min far, at jeg sad på Smeden, og at Sveik havde lagt sig i selen, for at score point.
Han kom brasende ind af døren. Fór rundt om baren, og hen til mig.
-Hej skat. har du savnet mig?
-Hej med dig. Nej ikke sådan rigtigt. 
Han bestilte øl, og hvad jeg ville have, og svajede frem og tilbage.
Sveik bad ham lade være at råbe op, hvilket han i den grad også gjorde. Han bad Sveik stikke piben ind.
Det var ikke lige det han skulle have sagt. Sveik hev fat i ham hen over baren, lige ved siden af mig, løftede ham og sagde.
-Så skal du vist hjem og sove.
Han luskede ud, da Sveik slap ham.
Men hjem tog han ikke, fandt vi ud af.
For en halv time senere, ringede min far, fra Pussycat, og sagde, at nu sad han der og flæbede, og ville have min far til, at hente mig væk fra det værtshus.
Da han fandt ud af, at tuderiet ikke hjalp, tog han en taxi tilbage til Høng, og kom farende ind på Smeden atter engang. Denne gang for at ville fortælle Sveik noget, som han ikke kunne sige når nogen lyttede.
Sveik gik ud af baren, og stod og hviskede og tiskede med ham, så forlod han værtshuset.
Sveik kom tilbage i baren, med et lille grin på læben.
På et tidspunkt bøjer han sig ind over baren og hvisker,
- Nå, jeg hører du er prostitueret i København. Spændende!!!
Da tabte jeg lige kæben ned i baren.
Den lede idiot. Tænk, han havde advaret Sveik mod, at have noget som helst med mig at gøre. Det var nærmest den visse død. Hvad jeg ikke kunne være smittet med. Bare for godt venskabs skyld. Så skal du ikke sige, at jeg ikke advarede dig.
Sveik havde bedt ham smutte. Inden det hele blev for besværligt for ham selv.

I løbet af de næste timer kom der rimelig mange mennesker, hvilket kom bag på mig i denne døde by.
Men det var faktisk rimeligt sjovt, at sidde som anonym i baren, og bare glo på folk. Der var ingen der anede hvem jeg var. Det gav selvfølgelig også anledning til nysgerrighed. What. A new girl in town. Skete ikke tit.
Rasser kom for tæt på. Jeg nåede godt nok ikke at opdage det, før Sveiks hånd ramte baren med et brag.
-Lad damen sidde i fred Rasser.
Jeg skal love for, at Rasser lod mig sidde i fred.
Jeg henvendte mig til Sveik, og spurgte om det var forbudt at flirte med mig.
- Ham der er dårligt selskab, sagde han bare.

Charmerende.
Der var et par mere, den aften, som var dårligt selskab.
Kl 02.00 var alle jaget ud af værtshuset. Sidste udskænkning havde været kort og kontant. Sveik var træt, meddelte han.

Vi satte os ud i min bil. Min elskede Ford Sierra. Tavsheden stod malet mellem os.
Sveik sad tavs, med kasketten ned i ansigtet, og med sin højre hånd hængende i panikhåndtaget.
Jeg spurgte om vej, han dirigerede. Rundt i cirkler i den ensrettede by.
Endelig var vi der. Ud af bilen. Ind i det røgfyldte lokale. Finde min far, som sad på en barstol, og spillede smart i en halvstor brandert.
Sveik var bag mig, og fandt en barstol til mig, og bestilte øl og cola. Øl til ham. Cola til mig. Jeg skulle jo køre.
Vi sad sammen med min far, og Sveik og ham sludrede. Vi grinede af fars kammerat, som havde prøvet at bilde Sveik ind jeg prostitueret, og snart efter begyndte det at tynde ud. Folk var på vej hjem. Sidste udskænkning var fortæret.

Vi kørte mod Høng, og jeg spørger Sveik, hvor vi skal sætte ham af henne.
-Jeg kører bare med hjem til din far. Vi skal lige have en godnatøl.
Da vi kom hjem til far, satte vi os ind i det ene lille værelse, som var hans stue, men endnu ikke rigtigt indrettet, da han lige var rykket ind. Soveværelset var pakket ud. Stuen kun halvt. Han brugte ikke sin tid der.
Vi sad der i to sofaer, hvor der manglede nogle hynder, i dem begge, med øl, som vi delte i plastikkrus, og grinede af vandede vittigheder, så vi var ved at vælte om på taget alle fire.
Kl. var snart mange, og far og Jytte begyndte at trække sig med tandbørstning og sovegemakker. En ny dag var i vente med job for Jyttes vedkommende. Sveik havde fri i dagvagten, fordi han skulle lave min bil.
Sveik blev siddende. Jeg begyndte, at tænke om han havde tænkt sig at sove der. Og i så fald hvor.
Jeg rejste mig og begyndte at hive de manglende hynder frem, bag sofaen. han begyndte at anrette dem på gulvet. Jeg lurede lidt.
-Jeg laver en seng på gulvet til mig, så kan du sove i den lange sofa.
Hmm. Ikke det bedste jeg vidste. At sove i rum med en næsten fremmed. Men min far og Jytte, var kun lige en dør væk på gangen.
Vi lavede senge. Og sad i hver sin ene af sofaen og snakkede og grinede i lang tid. Vi havde det så sjovt.
Det endte sådan med at vi sov på henholdsvis sofa og gulv....
Han lavede min bil dagen efter. Det var gratis. 14 dage efter flyttede vi sammen på Ågårdsvej i Gørlev.
Jeg havde mødt en mand, der i den grad fejede benene væk under mig. Som lovede, at beskytte mig mod alverdens onder. Den ene af dem, min egen far. Han kunne sidde i timevis, og se på mig. Hvis jeg så tv. Eller hvis jeg sad ved den en-armede på hans arbejde. Han kiggede og kiggede og kiggede.
Jeg følte mig ekstremt smigret.
Ingen turde nærme sig mig. Jeg var Sveiks nye erobring. Jeg var bare 24 år. Han var 38. Og absolut mere berygtet end berømt.
Jeg forelskede mig i ham, for fuld skrald. Måske fordi han var så beskyttende. Intet ville kunne gøre mig noget, når denne kæmpe bulderbasse var ved min side.













Kommentarer