Jeg gør det sgu igen, fordi jeg ved det virker...

Jeg har altid elsket at skrive. Jeg har skrevet stile, så min lærer, fik åndenød, ikke nødvendigvis pga indholdet, men af længden.
Jeg har siddet i skolen, og pippet om, at tiden snart måtte være inde til en fristil... eller bare en stil... eller bare noget, hvor jeg kunne lade mine ord flyde på papiret...
Ikke skide god karma, med sådan et fromt ønske, hvis man vil holde sig populær i skolen...

Jeg har skrevet side op og side ned, da jeg mistede den første kæreste. Da jeg hadede min svigermor. Da jeg var hemmeligt forelsket i en venindes kæreste. Da jeg græd over, at jeg ikke turde blive voksen. Da jeg ventede mit første barn. Da jeg mistede mit andet barn.....

Og så gik det lidt i stå.

Nu er jeg ON THE ROAD AGAIN...

Jeg skriver på livet løs. Om alt.
Om de ting, der har gjort mig, til den jeg er i dag.

Nogen synger om det. Andre holder foredrag. Flere holder bøtte. Rigtig mange glemmer.
Jeg har fortrængt.... Men nu er det hele dukket op... sådan i bidder...
Og lur mig, om ikke det bliver ved sådan længe... at det dukker op i bidder.

Så jeg er gået i gang med at skrive igen...
Alle de der bidder, bliver vendt og drejet og studeret, forkastet når de gør ondt, grinet af, hvis de er sjove... eller lidt pinlige...
Nogle ting skal bare aldrig siges højt, eller skrives ned...

Men noget af det- det skal ud af mit system... og der bliver jeg nødt til, at skrive...
Fordi det er det, jeg kan....

Så min blog vil blive brugt til disse ting... det der skal ud af systemet... Det der nødvendigvis må bearbejdes, ved at blive skrevet og redigeret. Andet skal hverken redigeres eller korrigeres.. Det skal bare skrives...

Med andre ord...
Jeg lader ordene flyde... Jeg har ikke brug for dem indeni... De må ud...

Måske vil nogen synes, at noget af det er sjovt... eller pinligt... eller underligt... eller grænseoverskridende.

Men da det er noget, der er i min bagage, kan jeg tillade mig, at hælde det ud her. Ingen spurgte mig, om jeg synes, det var sjovt, pinligt, underligt eller grænseoverskridende, da det blev fyldt i min rygsæk...

Jeg har en masse stikord, som jeg skal i gang med at fylde flere ord på.
Så jeg er klar...

Nu skal ordene flyde.... ud af mig... ned på papiret...
Det bliver godt... om ikke for andre, så for mig...

Kommentarer

  1. Hej Flottelotte. Jeg har tit tænkt på at du burde have din egen blog, da du jo altid har skrevet meget om hvad der sker i dit liv. Da jeg ved du er ualmindelig god til at 'skrive' ser jeg frem til at følge lidt med her på bloggen. Held og lykke med den ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Monster Magrethe.
      Takker :o)
      Jeg ved egentlig ikke, hvorfor jeg ikke har haft blog før. Har til gengæld haft en hjemmeside, som jeg nu har slettet, da mit "nye" liv, som alenemor, ikke skal ligne mit "gamle" liv..

      Og så har jeg jo fået en aller hulens masse tid til, at skrive. Og det NYDER jeg.
      Knus fra Lotte

      Slet
  2. Hvor er det fedt at finde dig her. Jeg vil æde dine kloge ord, og glæde mig over, at jeg kan følge dig lidt her. For i virkeligheden er du jo min aller bedste Lotte fra dengang.
    Kram fra mig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Susanne.
      Tak for at du fandt mig herinde også :o)
      Jeg vil glæde mig over, at du følger med mig her også, som du har gjort i nogen af mine rigtig svære tider i livet.
      Og tro mig, du er også min aller bedste Susanne, fra dengang.
      Dengang vores værste mareridt blev til virkelighed, og vi pludselig var mødre til hvert vores lille vidunderlige Englebarn.
      Knus til dig, fordi du er her og var der...

      Slet

Send en kommentar