Its over... Fugl Føniks har rejst sig.

Det tog syv år... på godt og ondt.
Syv år, hvor hele mit liv krakelerede.
Det var ikke nogens skyld.
Det måtte ske på et tidspunkt.
Et helt liv, som startede så forkert. Med misbrug og svigt. Med krænkelser, der ikke har været muligt for mig selv at tage hul på. At forstå for mig selv.
Hvordan skulle andre så forstå det..
Nu har psykologer knoklet med at forstå mig. Med at få mig til at forstå, at når man er krænket så tidligt i livet, som jeg er, så har man ingen grænser.
Intet selvværd.
Jeg har løbet væk fra alle der elskede mig. Fordi jeg ikke turde tro på at en eneste af dem, virkelig mente det.
Jeg er løbet, inden de nåede at løbe fra mig.

Jeg har ikke brug for nogens forståelse.
Jeg er ligeglad med hvem der synes, dit eller dat.
Fordi de sidste år har vendt mit liv.
Ikke på hovedet.
Men vendt mit liv til, at JEG forstår, at jeg har ret til at vælge til og fra.
At jeg kan klare mig selv, i mit eget selskab.

Jeg har revet mit fundament fra hinanden, for at bygge et nyt op.
Det usikre fundament hele mit liv har stået på, er fjernet. Helt ned til soklen.
Jeg har støbt et nyt fundament.
Hvor jeg står ovenpå. Fuldstændig klar i hovedet.
Stærk som en okse.
Klar til at møde fremtiden.

Der er mange seje kampe endnu.
Fordi mit usikre fundament stjal mit selvværd. Efterlod mig midt i kaos.

Men jeg står op. Mere end nogensinde.

Ingen skal komme på tværs mere, og fortælle mig hvad jeg skal. Fordi jeg fremover kun gør det som føles rart. Helt ind i hjertet.
Ingen kommer til at stjæle mine følelser, uden at jeg har givet lov til det.
Ingen kommer til at manipulere mig mere.
Hverken venner eller kærester.

Fordi jeg skulle helt ned og bide i græsset, før jeg rejste mig. For første gang i mit liv ved jeg, at jeg kan klare mig selv.
At jeg følelsesmæssigt er repareret, så ingen igen kommer ind og piller ved det, der skal holde mig oprejst.

I dag ved jeg, at den Lotte, der mødte op inde i Kabs, og smed mit liv i hænderne på psykologerne, ikke findes mere.
Fordi nogen hørte på mig. Forklarede mig, hvorfor jeg reagerede på tingene i mit liv, som jeg gjorde.

Men det allervigtigste de gjorde var, at lytte på mig.  Forstå min historie og sige til mig, at de ting mit liv havde budt mig, fanme ikke var i orden.


Her står jeg. Med mine unger under mine vinger.
Jeg står fast.
Fordi jeg faktisk er det værd.