Størst af alt er kærligheden.

Jeg elsker. Som jeg aldrig har elsket. Jeg elsker store mennesker i mit liv. Og små mennesker.
Der er kommet nye store mennesker i mit liv. Dem elsker jeg så højt, at mit hjerte jubler af glæde.
Men der er også kommet små mennesker.
Milaz og Kenna. Mine to små nye familiemedlemmer. Mine børnebørn.
Jeg vidste ikke at det at blive mormor var så stort.
Jeg svimler af glæde når små arme krammer om min hals. Når små læber kysser mig. Når små stemmer taler til mig. Når små ansigter lyser op i glæde og genkendelse når de ser mig.
Jeg elsker så højt. Så dybt. Så stort.
Disse to små mennesker fylder mig med så meget kærlighed.

For få år siden lå mit liv i ruiner. Jeg var drænet af at have dårlige mennesker i mit liv. Drænet af sygdom. Misbrug.

I dag fyldes jeg af glæde over at være ude på den anden side. Mit liv er så fyldt med alt det bedste.

Jeg er lykkelig.  Endelig.

Kommentarer